Beskyt frihedsrettighederne og retsstaten

19

nov.

Start: 19/11/2019 13:00 Slut: 19/11/2019 16:00

Sted: LOF

Adresse: Finsensgade 39 Ikast

Foredrag v. LOF

Den spanske borgerkrig i 30-erne og 2. Verdenskrig var et frontalangreb på demokratiet og retsstaten. Lignende angreb fra det yderste højre ser vi også i dag i USA og i flere europæiske lande bl.a. i Danmark.
Foredraget handler om udhulingen af frihedsrettighederne og behovet for at beskytte retsstaten.

Truslerne mod demokratiet både udefra og indefra udhuler frihedsrettighederne og angriber retsstaten også i Danmark.
Foredragsholderen argumenterer for, at behovet for en ny dansk grundlov er stort. Den skal sikre muligheder for øget demokratisering, og debatten om en ny grundlov bør også omfatte spørgsmålet: Kongerige eller Republik? Det har foredragsholderen et personligt bud på.